Bryllup

BRYLLUP

De perfekte rammer til et bryllup med overnatning

Bryllup i naturskønne omgivelser

Drømmer I om en bryllupsfest i naturlige omgivelser? Lystskoven ligger midt i bøgeskoven og her er rig mulighed for, at I her kan udleve jeres drøm om det perfekte bryllup, hvor det er jer, der bestemmer dagens forløb. I er velkomne til at medbringe egen kok eller bestille maden udefra, vores industrikøkken er fuldt udstyret og har eksklusivt service til 120 gæster. I lejer hele stedet fra torsdag til søndag, så der er fred og ro til i kan pynte op torsdag og fredag, nyde festen lørdag, feste til den lyse morgen søndag og derefter spise morgenmad med gæsterne. Efter festen skal der kun foretages almindelig oprydning, fejes gulve, opvasken skal klares og affaldet bæres ud - vi klarer den efterfølgende rengøring.

Vielse i naturen

At blive viet midt i naturen er en drøm for mange par, der ønsker en romantisk og naturskøn ramme om deres bryllup. Lystskoven ligger midt i den 12 hektar store bøgeskov, tæt på Skælskør by og kun 100 meter fra vandkanten. Lystskoven tilbyder tre unikke steder, hvor I kan blive viet; den grønne bøgeskov, den store græsplæne og den romantiske brostenstrappe ved vandkanten - alle tre steder er kun 100 meter fra Lystskoven. Uanset hvad I vælger, vil I få en uforglemmelig og magisk oplevelse. Lad Lystskoven være det perfekte sted, hvor I siger "ja" til hinanden omgivet af natur og kærlighed. Se billederne fra vores smukke omgivelser i galleriet. Folkekirken godkendte i 2013 muligheden for kirkelige vielser i det fri. Kontakt din lokale præst eller borgerservice i din kommune for retningslinjer så du er sikker på reglerne med hensyn til den, der skal vie jer. Hvis I vælger en udendørs vielse, så vil det danske sommervejr altid være en risiko, derfor er det vigtigt, at have tage højde for dette.

Faciliteter

Da I lejer hele stedet, har I mulighed for at benytte alle tre unikke festlokaler, der på hver deres måde skaber den rette stemning til lige præcis den fest, I ønsker. Uanset hvordan I vælger at indrette og benytte lokalerne – har i dem HELT for jer selv! Til de større selskaber har vi vores rummelige konferencesal med plads til op til 120 personer. Lokalets loftshøjde på næsten 8 meter giver en højtidelig stemning. Vores Pejsestue er det ideelle valg til mindre sammenkomster med plads til 50 gæster. Her kan I hygge jer ved pejsen og skabe en intim og afslappet atmosfære. Dette lokale bliver ofte også benyttet som barområde, hvor vores mobile bar og høje caféborde kan blive en del af indretningen. Skovstuen, som ligger i forlængelse af Pejsestuen, er endnu et charmerende rum i vores hovedbygning, der kan rumme op til 80 personer. Det er perfekt til bryllupsfester eller andre festlige lejligheder. Med sin naturskønne udsigt og smukke indretning skaber Skovstuen en unik ramme om jeres fest. I alle festlokaler er der monteret kroge, så det er let at pynte op med alt fra tyl til diskokugle. I råder over 25 dobbeltværelser, der giver jer og jeres bryllupsgæster mulighed for overnatning i forbindelse med bryllupsfesten – læs mere om værelserne her. I kælderen finder I et hyggeligt barområde, hvor der kan laves forfriskende drinks og nydes kolde øl, mens der spilles pool, shuffleboard og dart. Vi tilbyder udlejning af den nyeste teknologi med AV-udstyr og trådløst 100/100 fibernet, så du kan være sikker på, at dit arrangement får det bedst mulige tekniske udstyr. Køkkenfaciliteterne i Lystskoven er omhyggeligt designet for at imødekomme jeres behov. Vores industrikøkken er fuldt udstyret til at håndtere større arrangementer til 120 gæster. Det lille køkken med spiseplads til 18 personer er ideelt i dagene op festlighederne, mens forberedelserne er i gang. Lystskoven råder også over en stor terrasse med havemøbler og Ofyr-grill, som giver mulighed for udendørs reception, aktiviteter og lege. Vores park med lege- og bålplads er perfekt til at skabe sjove og mindeværdige oplevelser for både børn og voksne.

Hovedbygningen

Her kan I få overblik over vores hovedbygning og gøre jer overvejelser om festens forløb gennem huset. Jeres fordel er, at I har hele hovedbygningen til jeres rådighed og selv bestemmer, hvor f.eks. reception, middag, musik og dans skal finde sted. Klik her for at se tegningen.

Området

Her kan man se og planlægge, hvilke værelser de forskellige gæster skal have eller lave planer for aktiviteter og udendørsspil. Husk også muligheden for en runde på diskgolfbanen, en gåtur i skoven eller det at nyde udsigten udover Skælskør Nor. Klik her for at se tegningen.

Værelserne

Alle værelser er næsten ens, dog kan der være forskel på om det er enkeltseng eller dobbeltseng, der er 4 handicapværelser og 8 værelser med forbindelsesdør. Klik her for at se tegningen.
Bryllupsbilleder

Lystskoven gemmer på et hav af muligheder til fotografering. Vores smukke omgivelser er perfekte til bryllupsbilleder – i vandkanten ved Skælskør Nor, på brostenstrappen ned mod vandet eller i bøgeskoven med vandet som baggrund. På den måde kan I forevige jeres fantastiske dag med skønne billeder, der for altid vil minde jer om jeres fest. De mange naturperler gør det muligt for jer at få netop det billede, I har i tankerne. Se smukke og uforglemmelige bryllupsbilleder, fra tidligere bryllupper i Lystskoven her i vores galleri.

Dagen derpå…

I kan feste til den lyse morgen og måske nå et par timers søvn, inden brunchen nydes med jeres gæster. Det er helt op til jer, hvordan I ønsker jeres bryllupsweekend skal forløbe. Vi forstår vigtigheden af, at jeres bryllup bliver præcis, som I har drømt om. Derfor giver vi jer mulighed for selv at skræddersy jeres fest ned til mindste detalje. Gitte står til rådighed og har stor erfaring i at guide og hjælpe jer godt i gang. Vi ønsker at sikre, at jeres bryllup bliver en uforglemmelig begivenhed. Vi vil meget gerne vise vores faciliteter frem, så kontakt os, hvis I ønsker en fremvisning.

KONTAKT OS

Hold dit arrangement i Lystskovens idylliske omgivelser