STEDET

Lystskoven ligger i Skælskør på Vestsjælland, 1 times kørsel fra København og Odense.

OM LYSTSKOVEN

Lystskoven´s historie går helt tilbage fra først i 1800-tallet, og har i mere end 200 år været vært for utallige arrangementer og begivenheder. Skælskør Vandrehjem åbnede dørene 1. marts 1998 og har i over 20 år fungeret som vandrehjem, kursus- og konferencecenter samt har dannet ramme for utallige store fester. Stedet gennemgår i vinter 2020/2021 en større renovering, både ude og inde og forventes åbnet forår 2021.

Info

I dag er Lystskoven et spændende sted med masser af muligheder. Det er muligt at leje hele stedet, hovedbygningen, eller værelserne alene. Vi tilbyder gratis parkering, trådløst fiber-Internet, og 25 nyindrettede værelser alle med eget bad, toilet og adgang til nyt fælleskøkken Værelserne har udsigt til skoven, og ligger kun 100 meter fra det smukke Skælskør Nor. Udendørs kan der gøres brug af vores store Ofyr grill, bålplads, legeplads i skoven, disc golfbane, motionsoase, petanque og solterrasse. Naturen omkring Lystskoven byder på gode muligheder for fiskeri, vandreture på det smukke stisystem langs noret, samt motion og leg på naturlegepladsen i skoven. En spadseretur på kun 1,5 km langs det smukke Skælskør Nor fører dig ind til Skælskør by til et charmerende havnemiljø i centrum med mange lækre spisesteder og friske fisk fra havnen. Borreby Slot fra 1500-tallet ligger 4 km derfra, og Kobæk Strand med stor flot badebro direkte ud i Storebælt blot 5 minutters kørsel herfra. Hovedbygningen er på 975 kvm og indeholder:

  • Velkomstområde med pejs
  • Konferencelokale
  • Pejsestue
  • Skovstue
  • Alt AV- udstyr og trådløst 100/100 fibernet
  • Stor terrasse
  • Stor park med lege- og bålplads
  • Industri- og gæstekøkken

Udover hovedbygningen er der 4 bygninger med i alt 25 værelser med eget bad og toilet, i alt 50 sengepladser. Stedet ejes og drives i dag af Brian Hansen og Gitte Berg.

En fantastisk og eventyrlig fest!
Casper Andersen
IT fantastisk

KONTAKT OS

Ønsker du at vide mere?